Papirblomster
Papirblomster
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Papirblomster workshop – lav håndlavede papirblomster
Blomster er mindeværdige, og blomster der ikke dør, er mindeværdige i endnu længere tid. Derfor er en papirblomst workshop den perfekte aktivitet til dit næste arrangement. På dette papirblomster kursus lærer du hvordan man laver papirblomster, og du vil blive inspireret til at skabe både sjove, smukke og virkelighedstro blomster, eller blomster der stammer fra din egen fantasi.
I workshoppen arbejder vi med crepepapir, ståltråd og farver, og du vil få masser af inspiration til at lave håndlavede papirblomster. Når workshoppen er slut, vil hver deltager have en lille buket af papirblomster som et minde fra en hyggelig og festlig dag. Blomsterne kan stilles i en vase eller bruges til at lave en flot blomsterkrans.
Jeg kommer til din lokation og medbringer alle de materialer, der er nødvendige for at lave de fine papirsblomster. Jeg medbringer også voksdug, så dine borde bliver beskyttet under den kreative aktivitet. Jeg sørger for både at gøre klar før workshoppen og at rydde op bagefter, så du kun skal fokusere på at lave papirblomster og nyde tiden sammen.
Denne workshop kan tilpasses både børne- og voksenarrangementer.
Varighed: 2 timer
Sværhedsgrad: OOOOO
OBS! Din bestilling er kun en dato-forespørgsel. Hvis jeg allerede er booket på den ønskede dato, refunderes pengene inden 24 timer. Der kræves minimum 10 deltagere for at gennemføre workshoppen. Hvis deltagerantallet falder under 10, betales der alligevel for 10 deltagere. Prisen inkluderer materialer, forberedelse, transport m.m.
Se også mine andre kreative workshops: Firmaevents, fest og workshops i mit værksted i Odsherred.
Del workshoppen med en du holder af



Gæsterne siger:
-
Hanne
Tak for nogle dejlige timer i dit skønne værksted. Fyldt op af snakke med dejlige mennesker, kreative ideer og skøn beværtning. Kan varmt anbefale kurser i dit skønne værksted og ligeledes dit flotte keramik. Tak og på gensyn :)
-
Paya
Vi havde en utrolig hyggelig dag hos Ida, der meget gæstfrit lagde hus til vores familiearrangement. Alle var dybt engagerede, kreativiteten blomstrede og Ida gav gode råd og hjalp når vi gik i stå. Vi kommer igen!!! Dbh Paya
-
Mette
Tusind tak for en rigtig dejlig eftermiddag i dit hyggelige værksted. Det var lærerigt, afslappende og virkelig hyggeligt at lave keramik hos dig🥰 Vi kommer helt sikkert igen!
Kh Mette

Camilla & Steen
Kære Ida, Tusind tak for en meget smuk og vellykket blomsterkrans workshop. Det var sjovt at se hvordan alle vores gæster var så engagerede og hvordan du med et smil på læben og tålmod guidede alle, der havde brug for lidt ekstra hjælp. Om aftenen pyntede blomsterkransene ekstra meget på gæsterne og gjorde det hele lidt mere festligt. Det var virkelig prikken over i’et til vores fødselsdagsfest. Der var sørget for det hele så jeg roligt kunne hygge mig med mine gæster. Tak igen for et vellykket arrangement. Det er ikke sidste gang vi booker dig! Kærlig hilsen Camilla & Steen